Indrømmet er det noget nemmere at motivere sig selv til at komme udenfor og være fysisk aktiv om sommeren, hvor solen skinner og det er varmt. Her kalder naturen på vores tilstedeværelse og vi gør ikke så meget modstand.
Om vinteren i mørket og kulden er det noget sværere at få sig hevet op af sofaen og udendørs. Ikke desto mindre er det utrolig vigtigt for vores helbred og trivsel, at vi dagligt og hele året rundt er i bevægelse. Den moderne tidsalder er en trussel mod vores sundhed, damange løsninger er blevet digitale, hvilket gør at vi i mindre grad selv er i spil. Du kan bestille varer på nettet hjemme fra din sofa, du kan få din robotstøvsuger til at støvsuge dit hjem og robotgræslåmaskinen til at slå dit græs. Ligesom bilen holder godt i garagen, og den kan du tage til al din transport. Med disse løsninger betyder det, at vi får mindre aktivitet, og det er farligt.